Er du klar til at skrue på fremtidens biler?

Vi søger en tekniker til vores moderne værksted hos Volkswagen og Škoda Tønder

Er du tekniker og brænder for at arbejde med nogle af de mest anerkendte mærker i bilbranchen, samtidig med at du får mulighed for at udforske den nyeste teknologi? Hos Next Mobility Tønder søger vi en dedikeret tekniker, der ønsker at blive en del af en arbejdsplads, hvor vores mål er at levere enestående kundetilfredshed.

Bliv en del af et topmoderne værksted


Hos Next Mobility Tønder er vi stolte af at forhandle Volkswagen og Škoda. Vi stræber efter at have landets mest tilfredse kunder, og vi ved, at dette kun kan opnås gennem et team af engagerede og glade medarbejdere. Hos os vil du opleve et arbejdsmiljø, hvor trivsel og samarbejde er i højsædet. Uanset om du har brug for støtte fra salgsafdelingen eller vores velorganiserede reservedelslager, vil du blive mødt med hjælpsomhed og en fælles forståelse af, at vi arbejder mod det samme mål.

Vores værksted er udstyret med de nyeste faciliteter og avanceret værktøj, hvilket sikrer, at du kan levere service og reparationer af højeste kvalitet. Vi tilbyder blandt andet lifte til alle arbejdsstationer, adgang til avancerede digitale værktøjer og du vil have dit eget personlige værktøj til rådighed. Som en del af Next Mobility kan vi tilbyde gode ansættelsesvilkår, herunder løbende muligheder for efteruddannelse og personlig udvikling.


Du vil blive en vigtig del af vores stærke team af dygtige medarbejdere, hvor dine primære opgaver vil bestå af servicering og fejlfinding på vores mange forskellige modeller.

Hvem er du?


Vi søger en uddannet tekniker, der har lyst til at være en del af vores topmoderne værksted. Kendskab til Volkswagen, Audi, Škoda eller SEAT vil være en fordel, men det er ikke et krav. Hvis du har erfaring med andre mærker, sørger vi for, at du får opgraderet dine kompetencer og certificeringer, så du er klar til at tage udfordringen op.


Vi forventer, at du:

  • Har en stærk interesse i at arbejde på et moderne værksted
  • Er nysgerrig på og interesseret i at lære om nye teknologier, som fx el-biler
  • Sætter en ære i at levere kvalitetsarbejde hver gang
  • Er en holdspiller, der bidrager positivt til teamet
  • Forstår betydningen af at yde fremragende kundeservice 
  • Gode udviklingsmuligheder og afvekslende arbejdsopgaver

Hos Next Mobility Tønder er vi engagerede i din faglige og personlige udvikling. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du kan vokse gennem udfordrende opgaver og kontinuerlig videreuddannelse. Du vil modtage løn efter kvalifikationer samt pension, sundhedssikring og en række andre attraktive medarbejdergoder.

Ansøgning

 

Er du interesseret i at søge stillingen som tekniker hos Next Mobility Tønder, så send en ansøgning til mehan@vw-tonder.dk
Har du spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte Brian Hansen på telefon 40271012 eller Melanie Hansen på 22266726.

Du er altid velkommen til at kigge forbi til en snak.
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.